Ann-Sofie ringer hjem

Torsdag aften ringer telefonen igen. Denne gang er det Ann-Sofie der fortæller om sin tid på isen, om tænkepauser og nældefeber, om skidestillinger og varmedunke.

Det første hun fortæller, er at deres koordinater torsdag aften er N 66 grader 38' 38", V 46 grader 58' 47". Det fortæller at de ikke er nået så langt som planlagt. Torsdag kørte de 14,2 km og onsdag nåede de 16 km. De har i alt tilbagelagt ca. 150 km.

Det er vejret som har sat en lille bremse for deres fart. De sidste par dage har der været White Out, fortæller Ann-Sofie. Himmel og jord har stået i et. Det har slet ikke været til at skelne sne fra skyer, eller bakke fra dal. Der har været overskyet, det har sneet lidt, og vinden har hvirvlet den løse sne op. Samtidig har der været varmt. 3 plusgrader har gjort sneen hård, og den sætter sig fast i fælderne på skiene, så det er svært at komme fremad. De er alle lidt kuldrede i vejret. Trods det at de er kommet lidt bagud, er de dog ved godt mod.

Bortset fra denne modstand fortæller Ann-Sofie at det går godt. Alle har det godt, og er ikke trætte af hinanden, tværtimod fortæller hun positivt at alle lærer hinanden bedre at kende og bliver stadig tættere knyttet sammen. Hun fortæller også at man ret hurtigt smider sine hæmninger. Da turen startede, gik hun 50-100 meter væk fra teltet når hun skulle på toilet, men nu er blufærdigheden lagt på hylden - det er lettere bare at gå lige udenfor. Hun fortæller også at vi alle kan glæde os til et billede af Kaspers perfekte skidestilling. Han har udviklet en måde at grave et toilet i sneen, så det bliver som at sidde i en sofa og tømme sig samtidig.

Hun fortæller at turen er rigtig hård fysisk, man får ondt i alle muskler og led, men det er dog ikke værre end hun havde forventet hjemmefra. Hun får mig til at love at sige at noget af det bedste ved turen indtil nu har været den varmedunk som Mathias har lavet til Jesper. Hun har lånt den indtil nu, og fortæller at det er verdens bedste og absolut flotteste varmedunk. Ellers fortæller hun også at det fysisk er gået bedre end hun havde frygtet. Turen er hård, men det er ikke umuligt. Hun fortæller som Sascha at alle har deres fysiske og mentale rutschebaneture, men dem der har været nede, er alle kommet op igen. Det hjælper også på det at man nu begynder tydeligt at kunne mærke at pulkene bliver lettere.

Alle folk er trætte om aftenen og går i seng kl otte - halv ni for at være friske til næste dag.

Aftensmaden har nok budt på det værste drama for Ann-Sofie.
Først og fremmest fortæller hun at den smager af helvedes til - efter at have spist det samme dag ud og dag ind. Det har virkelig knebet med at spise nok... men nu går det bedre. Så fortæller hun også at aftensmaden har givet hende nældefeber. Først kunne de ikke finde ud af hvad der var galt. Var det bylder i bagen der bredte sig til resten af kroppen? Men så konstaterede de at det måtte være nældefeber. Virkelig ikke en rar oplevelse. Mest ubehageligt at gå på toilet. Nu har hun dog fået en kur af antihistaminer, og det hjælper på det hele.

Fredag er Jespers fødselsdag, og jeg hilser fra alle og ønsker en rigtig god dag. Ann-Sofie vil ikke løfte sløret for hvad der skal ske på dagen, men hun lyder som om han ikke bliver glemt. Hun lover at næste gang vil byde på en historie fra fødselsdagen.

Ann-Sofie fortæller også meget begejstret at hun virkelig husker at nyde turen. Landskabet skifter hele tiden i farver og skygger og konturer og det er en fantastisk smuk tur. Det er også dejligt at have tid til at reflektere over tingene. Hun tænker meget på folk derhjemme, og tænker på de ting hun gerne vil når hun kommer hjem, og tænker også meget på de ting hun har oplevet gennem sit liv. Det er rart at have tiden til at tænke og til at stresse fuldstændig af. Der er ikke andet end at køre og at tænke.

Hun fortæller også at hun tænker meget på Martin, og at det værste ved at være på tur er at hun savner ham. Hun tænker på alle de ting hun gerne vil lave sammen med ham når hun kommer hjem, og siger at hun - på en god måde - tænker mere på ham end hun havde fortalt ham at hun ville. Hun lover mig også at sige at hun nok skal ringe hjem til ham.

Hun fortæller mig at det fantastiske ved turen langt overskygger det dårlige. Hun er meget glad for at hun kom afsted, og får at hun er på turen nu. Dejligt at alle bliver ved med at være positive og glædes ved hinanden.