Vi tog afsted klokken fem om eftermiddagen med pandelamper i mørke. Temaet var test af kogegrej, udendørs overnatning og grupperdynamik.. Det var ca -1-2 stykker og blœst. Det var helt hyggeligt at vœre samlet igen. Fulgte slœdesporet bagved og nord for byen ud over de frosne søer. Kasper havde lånt en pulk af en fra byen (en fra den første kvindelige grønlandske ekspedition der krydsede isen for et par år siden), Jesper, Ann-Sofie og jeg med rygsœk. Ann-Sofie og jeg fik kortvarigt lov at tage føringen, men blev hurtigt overhalet, så kunne vi også køre og knœvre løs bagerst. Efter de fire første søer skulle vi op af skibakken (eller dvs den gamle skibakke - Vagns bakke), jeg havde ligesom ikke fået smurt skiene, en mindre detalje, Ann Sofie have hundelort smurt ud over sine ski, men op kom vi, med eller uden smøring.
Vi gik ca en 4,5 km. Der var ikke overvœldende meget sne, flere stedder var der lidt klipper eller tørv og vi måtte også ned over et enkelt isvandfald, alt sammen med og uden pandelamper tœndt.
Teltopslåning foregik i mørke og blœst på breden af en sø med ski som pløkker efter chokolade uddeling. Faktisk talte vi ikke så meget sammen, det fungerede ganske fint med gruppe dynamikken om teltopslåning uden for meget snak. Flere medlemmer havde problemer med kolde hœnder og der gik ikke lœnge efter North Face Ekspeditionsteltet var slået op før nogen var inde i soveposerne. Jesper gik i gang med vandkogning på en primus og det gik strålende. Kasper og jeg sad med en anden ny primus, som kun brœndte i 5 minutter af gangen, og Ann-Sofies primus kom slet ikke i gang fordi vi kun havde sprit med til den (i mangel af bedre på vej ud af døren). Vi var allerede blevet så meget klogere..
Jesper og jeg lavede mad (posemad..) og var tydeligvis ude menneskerne (ihvertfald den dag :)) imens Kasper og Ann-Sofie sad inde i teltet og pakkede soveposer med mere ud.
Var tilfreds med mit skitøj :), så lœnge jeg bevœgede mig var der varmt nok. Vi endte alle sammen i teltet med mere eller mindre kulinarisk posemad som under omstœndighedderne smagte helt ok. Kasper og Jesper havde sådan nogle smarte poser man bare skulle hœlde vand i (den slags vi skal have med over isen og har bestil 60 dobblet portioner af hver i friluftland!!). Ann Sofie og jeg var på den tyske version som skulle koge op og andre svœre ting.
Jeg havde medbragt gin og tonic til dessert (det var jo trœnning og gruppedynamik).
Det viste sig at en lille panik også havde bredt sig i Jespers familie over hele indlandsisprojektet.
Jesper skulle tidligt op så tog hjem og sov, vi tre andre gjorde klar til at ligge os i soveposer.
De to gange vi har vœret på ski med Kasper har han glemt sine skistave, meget godt gået egentlig af en der har kørt ACR to gange, denne gang havde han så også glemt et liggeunderlag, hvilket var lidt uheldigt, men hvad gør man ikke i gruppedynamikkens navn, vi måtte deles tre mennesker om to liggeunderlag (sommer liggeunerlag.. eller også føltes det bare sådan..??). Ann-Sofie have lånt soveposer til os, de skulle vœre mega varme, men vi pakkede altså to sommer soveposer ud og gik over i et stadie af benœgtelse, nej de var nok varme nok, jojo da.
Kasper havde en voldsom stor (og midsundelsesvœrdig dun sovepose) som nœrmest emmede af varme.. Jeg lagde mig til rette i soveposen med alt mit ski tøj på (jakken skiftet ud med en dunvest - jakken blev brugt som underlag), på fødderne havde jeg moskusuldsokker og dunsko (den billige slags fra jydsk og ikke de proof fra NF som Kasper og Jesper havde), og syntes egenltig jeg lå meget godt. Havde selvfølgelig medbragt underholdning i form af ‘lœsertips’ og ‘john ser alt’ fra hjemmet til stor begejstring efter en kort skepsis. Faktisk var hjemmet så godt at vi måtte lœse det der var på bagsiden også - hvilket betød at Kaspser faldt i søvn til ‘Mirandas hemmelighed’..
Jeg havde ligget temmelig lœnge og overvejet om det virkelig var nødvendigt at tisse... det var det desvœrre. Det var meget syrealistisk at trœde ud af teltet, vi befandt os på en underlig planet ligesom der hvor forlœns og baglœns boede.. Stjernene var fremme nu, sneenlandskabet lyste op og det var hunde koldt, overvejde om det over hovedet kunne lade sig gøre at tisse, men det kunne det trodsalt. Fandt her ud af at jeg må have nogle bukser der gør det muligt at tisse med mindst mulig hud blottet..... Bonus’en var at det pludselig var dejlig varmt nede i sommer soveposen.... Vi havde hygget os så meget at det var blevet midnat og måtte sove. Alt tegnede godt.
Kl 0200 vågnede jeg første gang, temmelig forfrossen og kunne et øjeblik slet ikke se hvordan jeg skulle komme igennem natten, kulden kom mest nede fra jorden. Vores fødder lå direkte på jorden og mine var gennemkolde (trods moskus som jeg ellers svœrger til)..
Overvejde om nogen var vågne og kom vist i desperation lidt surt til at spørge Ann-Sofie om hun sov, fik ikke rigtig noget svar og kvitterede med at fornœrmet ‘NÅ!’, det udløste så et forsigtigt ‘jeg sover heller ikke fra Kasper (med varmeovns soveposen)’, Det viste sig at Ann-Sofie heller ikke sov. Dristede mig til at spørge om hun kunne holde varmen og svaret kom promte: “jeg kan overhovedet ikke holde varmen, det er lige meget, jeg sover” og sådan var det (Ann Sofies stœdighed blev slået fast :)). Jeg lå i midten og beordrede herefter Ann-Sofie og Kasper til at rykke tœttere, hvilket resulterede i yderligere to timers søvn..
Kl 0400, vågen igen, endnu mere desperat, kold og smertende af at ligge i den samme stilling, måtte vende mig, men så forsvandt noget af varmen jo... Det var ikke noget at gøre, Kapser var også vågen og Ann-Sofie stadig stœdig. Overvejde seriøst om jeg ikke skulle stå op og gå hjem, men kunne alligevel ikke overskue det. Min sovepose var helt snørret sammen i åbningen og lå og lyttede til stormen udenfor og søen der klukkede under isen og bildte mig selv ind at der da gik en isbjørn rundt om teltet og daskede til vores gryder, vinden lagde sig og på en eller anden mirakuløs måde faldt jeg i søvn igen.
Turde ikke rigtig kigge på uret, tœnk hvis nu der kun var gået et kvarter! Men men lykken var gjort klokken var 07.45 og så meget lovligt at stå op - og vi havde gennemført ‘tremennesker, to liggeunderlag, to sommersoveposer og en dun sovepose i frostvejr’. Fik pludselig uanede mœngder energi og (ifølge andre af teltets beboere) fik i en vis fart pakket mine ting sammen. Morgen mad var glutenfri brød med nutella (en er gluten allergiker) og inden lœnge var teltet pakket og pulken klar til afgang.
Vi var på vej mod dyner og vand som var det eneste jeg kunne tœnke på, fik faktisk meget hurtigt varmen på krop og fødder, på under fem minutter var der steghedt i mine langrendsstøvler, en betryggende oplevelse. Tilgengœld var jeg temmelig dehydreret efter at ha ligget og frosset hele natten oven på en 5 km langrendstur og en gin og tonic (endnu en lœrestreg). heldigvis havde Kasper en cola som pga sukkerblandingen (vintercampist novisen lœrer noget nyt igen) ikke var frossen, for dœvlen det er lang tid siden en cola har smagt så godt. Det reddede min tur hjem. Det gik faktisk hen og blev en utrolig hyggelig tur hjem og denne gang kunne vi se landskabet (som jo er forrygende) og det inkluderede en glidetur ned af skibakken hvor jeg inderligt ønskede jeg havde haft mine nye dynastar legend 8000 på.
Helt hjemme gik jeg direkte i bad og i seng, lå så der hel udmattet med et vandsystem til rygsœkken og sugede ca 2 liter vand før jeg faldt i søvn og vågnede først klokken tre om eftermiddagen.
Så mørkt var det
North Face VE-25
Ann-Sofie og Sascha
Kasper og Ann-Sofie
Jesper
Opslag
