Saschas første tid

Sascha beretter i 20 minutter om de første dage på isen, om glæder og sorger, om oplevelser og udfordringer, om soveposer og undertøj.

På turens tiendedag er der igen nyt fra ekspeditionen. Koordinaterne er N 65 grader 45' 45", V 47 grader 33' 12". Sascha starter med at fortælle at deltagerne nu har aftalt at skiftes til at ringe hjem med med meldinger, og at hun har fået lov at starte. Indimellem lyder der et par snøft fra hende. Hun har været forkølet og fortæller at Kasper nu har overtaget forkølelsen. Trods det har der ikke været gjort særligt indhug i medicintasken.

Bortset fra det fortæller Sascha at det går godt og at alle er ved godt mod. Hun fortæller igen at flere deltagere har haft deres off-dage. Hun har selv haft to, og forklarer at det er den fysiske anstrengelse som får dem til at gå ned med flaget. Den første af dagene brød hun tudende sammen, og Jesper måtte overtage en af hendes pulke en times tid. Den anden dag var hun blevet forkølet og måtte slæbe sig tudende gennem hele dagen. Hele kroppen gjorde simpelthen ondt.
Nu synes hun dog det går meget bedre. Fra at være negativ hele den første uge, er hun nu blevet meget mere positiv.

Hun fortæller også at den første uge har været virkelig hård. Især var det hårdt at forcere gletscherspalter i spike ice støvler, mens det går noget lettere på ski.
Nu er det værste ved turen det fysiske pres. Hun fortæller at alle folk er pressede på farten. Især er det hårdt at skulle starte med pulk. Det værker og gør ondt, og de kan mærke at de har været ude i 10 dage i streg. Nu kører de 8 timer hver dag og kører op og ned i lange, bløde bakker, som egentlig minder hende om det danske landskab.

Sascha har en forfrysning i en tå, men er ved godt mod. Det skal nok blive godt igen, ved hun. Hun siger videre fra Jesper at morgenerne til at starte med var lige ved at knække ham, men at det går meget bedre nu.

Sascha er glad i dag, fordi det er en af de to gange de må skifte undertøj på turen. Hun mener det er en stor dag. Hun har også haft en god dag på skiene, og fortæller at det har været den fladeste dag indtil nu. De har i dag kørt 19,7 km, og har i alt rundet ca. 120 km. Der er 63 km til lejr 2. Hun fortæller at man godt kan mærke den konstante stigning, og at denne aften er den første hvor de ikke sætter lejr på en bakkeskråning.

Vejret har været flot på turen. i dag er der -14 grader og overskyet med lidt sne. Kasper får mig til at tjekke dmi for vejrkort, og jeg kan fortælle at der er udsigt til lavtryk over indlandsisen til i morgen ca kl 13. Sascha fortæller at de er begyndt at koge vand inde i det ene telt for at forberede sig på rutinerne i tilfælde af storm. De koger vand to gange om dagen.

Hun fortæller også at det går godt med at sætte lejr op. De gør det i et roligt tempo, og uden problemer. Sascha graver hver aften et tissehul til pigerne - det ville ikke være rart at blive blæst omkuld, mens man er ud og tisse, fortæller hun. Drengene tisser i flasker inde i teltet, men Sascha mener de går glip af noget. Nætterne er smukke, hun og Ann-Sofie har set Nordlys én af aftnerne, og melder i det hele taget at det er dejligt med meget lys.

Ca. 1/3 inde i turen må Sascha indrømme at maden er ved at blive ensformig. De er blevet lidt trætte af den samme blanding dag ud og dag ind i deres snack packs. For tiden bytter de lidt rundt for at få en smule afveksling. Sascha fortæller også at hun ikke har lyst til aftensmaden i disse dage. Hun er blevet træt af det samme hele tiden. De vil prøve at eksperimentere lidt med at tilsætte en frøblanding, men ellers spiser hun sig mæt i slik, hvis maden ikke i sig selv er nok. Ellers går det ok med mad. Drengene får de rester som pigerne måtte have og fordeler dem mellem sig. Pigerne synes de har rigeligt at spise - også fordi de har pakket lige så store madpakker som drengene.

En af de andre udfordringer på turen er soveposerne. Sascha fortæller at de er konstant fugtige. De går med poserne fremme på pulken for at forsøge at tørre dem, men det lykkes ikke rigtig. Hun fortæller at det værste er at komme ned i soveposerne og ud af dem igen. Det er ikke fordi der er mangel på sol at poserne ikke vil tørre. Solen har bagt ned de første dage, og Sascha siger at alle er blevet godt solbrune i det af ansigtet der er fremme. De kommer alle til at se sjove ud, når de kommer hjem, men det er vist bare en del af turen over isen.

Med kulden går det lettere og lettere. Nogle dage sveder de for meget i deres tøj, og ankommer gennemblødte af sved til deres camp. De dage bliver de hurtigt kolde, og det er svært at få varmen igen.

Drengene slæber stadig på alle fællesting på deres pulke. Det fungerer indtil videre godt sådan.

Sascha siger at de har det overvejende godt sammen. Der har været et par diskussioner undervejs, men ikke nogle store skænderier, og ikke mange. Det lyder heller ikke af meget, når man tænker over hvor tæt de er sammen, hele dagen, hver dag. De har droppet at spise aftensmad sammen, men det er egentlig ikke for at få fred, så meget som det er af praktiske årsager, pladshensyn...

Gruppen regner med at de når til lejr 2 om 3 dage, og Sascha lover at jeg snart vil høre fra dem igen. Næste gang vil det så være en anden der ringer hjem med nyt. Spændende at høre om de er enige om turens glæder og sorger.