Træningsture på øen

Vi er godt i gang med træningen her 2½ måned før afrejse...

...og det vigtigste er klart vores dæk. De bliver trukket på både gåture og skiture. Gennem tykt og tyndt. Og det gode er, at vi er meget glade for at trække rundt på vores dæk. Det er simpelthen en god fornemmelse at have et dæk i ryggen. Jeg er stor fan af mtb-bakketræning og faktisk giver dæktræk noget af den samme gode belastning og fornemmelse. Det er noget af et kvalitetsstempel fra min side.

Vi har selvfølgelig forskellige typer af ski til forskellige formål og det samme gælder dæk. Et dæk er nemlig ikke bare et dæk. Man skal have mindst to forskellige. Et stort dæk og et lille dæk. Små dæk til nysne eller højt tempo. Store dæk til at trække på vejene, hvor der ikke er så meget modstand. Dertil kommer nuancer for feinsmeckeren. Det undrer mig faktisk, at Jesper kun har to dæk. Kan kun være et spørgsmål om tid.

Sidste søndag den 11. januar var dagen før soldag og Sascha og jeg var en tur til spidsen af øen. En flot dag med klar himmel, stille vejr og altså næsten sol som det ses på billederne. Rart med udsigt til sol efter seks uger uden. Den klassiske tur er klart denne tur på 14 km til spidsen af øen langs hundeslædesporet. Den kommer vi til at stå en del gange indtil der for alvor kommer is på havet over til Saqqarliit. Ofte tager vi samme tur fra spidsen og tilbage til byen eller som denne dag, hvor vi tog syd om og ned på havisen. Det er fedt fordi havisen altid er magisk og spændende at køre på. Den er flot og flad og man ved aldrig 100% om den er tilstrækkelig tyk. Og så er der isfoden, som altid er super flot og ret besværlig at krydse.

Ud over fjeldskiene er der også gang i de klassiske. Byens løjpe tager form og der er pt 5 km med et par pæne bakker. Et dejligt alternativ til fjeldskiene. Slim fit tøj, mere fart, mere puls og mere teknik. Karl Peter havde Kariatta og jeg ude på et par timers instruktion og gav fif til at arbejde videre med teknikken. Det har hjulpet rigtig meget for mig. Og i går lørdag blev der brug for teknikken i årets store debut på ASP cuppen (ASP er den super seje lokale skiklub). Alle os fra Aasiaat var med. Nogle for første gang. Alle begejstrede. Og der er masser i vente endnu. Cuppen har hele 12 afdelinger frem mod april. Derudover er der den 31. januar den klassiske 30 km konkurrence, som klart er et højdepunkt. Dejligt med en distance, hvor løbet ikke stopper når der nu lige er kommer glid i skiene. Efter cuppen spændte vi dækkene på og stod ud til spidsen. Perfekt træning og så er der ikke noget bedre end at være ude en hel dag.

Ud over skitræningen er der også plads til alternativer. ASP styrketræningen i hallen er altid et hit. Pigerne går regelmæssigt til lufthavnen med deres tunge dæk. Jesper og jeg løber, mtb bakketræner og kajakker (så længe det varer). Og Jesper dyrker lidt fredagsbadminton mens jeg ser X-factor. Begge dele giver sved på panden. Ved ikke om salsa tæller, men det er i hvert fald også hårdt.

/kasper