Træningsture på øen

Vi er godt i gang med træningen her 2½ måned før afrejse...

...og det vigtigste er klart vores dæk. De bliver trukket på både gåture og skiture. Gennem tykt og tyndt. Og det gode er, at vi er meget glade for at trække rundt på vores dæk. Det er simpelthen en god fornemmelse at have et dæk i ryggen. Jeg er stor fan af mtb-bakketræning og faktisk giver dæktræk noget af den samme gode belastning og fornemmelse. Det er noget af et kvalitetsstempel fra min side.

Vi har selvfølgelig forskellige typer af ski til forskellige formål og det samme gælder dæk. Et dæk er nemlig ikke bare et dæk. Man skal have mindst to forskellige. Et stort dæk og et lille dæk. Små dæk til nysne eller højt tempo. Store dæk til at trække på vejene, hvor der ikke er så meget modstand. Dertil kommer nuancer for feinsmeckeren. Det undrer mig faktisk, at Jesper kun har to dæk. Kan kun være et spørgsmål om tid.

Sidste søndag den 11. januar var dagen før soldag og Sascha og jeg var en tur til spidsen af øen. En flot dag med klar himmel, stille vejr og altså næsten sol som det ses på billederne. Rart med udsigt til sol efter seks uger uden. Den klassiske tur er klart denne tur på 14 km til spidsen af øen langs hundeslædesporet. Den kommer vi til at stå en del gange indtil der for alvor kommer is på havet over til Saqqarliit. Ofte tager vi samme tur fra spidsen og tilbage til byen eller som denne dag, hvor vi tog syd om og ned på havisen. Det er fedt fordi havisen altid er magisk og spændende at køre på. Den er flot og flad og man ved aldrig 100% om den er tilstrækkelig tyk. Og så er der isfoden, som altid er super flot og ret besværlig at krydse.

Ud over fjeldskiene er der også gang i de klassiske. Byens løjpe tager form og der er pt 5 km med et par pæne bakker. Et dejligt alternativ til fjeldskiene. Slim fit tøj, mere fart, mere puls og mere teknik. Karl Peter havde Kariatta og jeg ude på et par timers instruktion og gav fif til at arbejde videre med teknikken. Det har hjulpet rigtig meget for mig. Og i går lørdag blev der brug for teknikken i årets store debut på ASP cuppen (ASP er den super seje lokale skiklub). Alle os fra Aasiaat var med. Nogle for første gang. Alle begejstrede. Og der er masser i vente endnu. Cuppen har hele 12 afdelinger frem mod april. Derudover er der den 31. januar den klassiske 30 km konkurrence, som klart er et højdepunkt. Dejligt med en distance, hvor løbet ikke stopper når der nu lige er kommer glid i skiene. Efter cuppen spændte vi dækkene på og stod ud til spidsen. Perfekt træning og så er der ikke noget bedre end at være ude en hel dag.

Ud over skitræningen er der også plads til alternativer. ASP styrketræningen i hallen er altid et hit. Pigerne går regelmæssigt til lufthavnen med deres tunge dæk. Jesper og jeg løber, mtb bakketræner og kajakker (så længe det varer). Og Jesper dyrker lidt fredagsbadminton mens jeg ser X-factor. Begge dele giver sved på panden. Ved ikke om salsa tæller, men det er i hvert fald også hårdt.

/kasper

Saqqarliit den 27-28/12 2008

Julesulet skulle væk og vi tog en weekend tur til Saqqarliit for teste 20 km/dag og 50/10 modellen. Vi var denne gang Sascha, Jesper og jeg. Ann-Sofie stressede rundt i DK julen over. Optakten var som altid for vinterture til Saqqarliit at finde en vej derover. Sascha havde talt med Inuaraq og fortalt at planen var at tage den gule jolle. Det fik Inuaraq til at tilbyde et ride frem og tilbage. Den gule jolles veje er uransaglige.

En Nuumit jolle med 115 hk bragte os lørdag kl. 10 sikkert til Saqqarliit hvor turen begyndte. Vejret var fint med 5-10 m/s og 10-15 graders frost. Vi havde en enkel pulk med 40 kg samt to mindre rygsække. Turen gik de første 5-10 km på en række søer - fladt som store dele af turen over. Søerne er aflange og ligger med fjelde på begge sider. Det var super flot i det klare vejr. Jeg havde pulken de første timer og det gik fint og det er stadig en god fornemmelse at trække pulk. Problemet er bare, at det efterhånden er gået op for de andre så er der rift om pulken.

Introduktionen af 50/10 - 50 min. aktivitet og 10 min. spisepause var revolutionerende. Sascha havde pakket "timemadpakker" med hjemmelavet chokolade/marcipan konfekt og nødder - mammak. Ca. 100 g i hver pose svarende til 2000 KJ og hele posens indhold skulle spises. Dertil et par kopper varmt vand fra termokanden. I forhold til tidligere ture for Jesper og jeg gik det meget bedre med at styre blodsukker og væskebalance. Derudover var det meget hyggeligt med et pit hver time for at sludre sammen - der bliver ikke sagt så meget mens vi står på ski. På første dag med pitstop fik lidt for meget kulde i fingrene og lånte Jespers liniere på andendagen. De var guld værd selvom jeg havde håbet ikke at skulle låne noget denne gang :-)

Efter tre timer overtog Jesper pulken og det begyndte efterhånden at blive mørkt. Vi bevægede os ud i et mere ukendt og kuperet terræn og gik efter nogle way points der var plottet på gps'en. Jesper havde sat den i traktor gear og det gik fint selv på de stejle bakker. Med et par kilometer tilbage var det blevet helt mørkt og blæst op. Men vi var på rette kurs og skulle som i starteb af dagen bare følge en sø. Sascha mente, at det var meget ærgerligt, at det var så mørkt og glædede sig rigtig meget næste morgen hvor vi skulle samme vej tilbage. Efter 20,0 km slog vi lejr.

Opsætning af telt gik uden problemer. Vi havde sat inder- og ydertelt sammen på forhånd hvilket gjorde det hele nemmere. Og denne gang havde Jesper sine uundværlige snepløkker med. Skiene blev brugt til bardunerne. Brænderne blev hurtigt tændt. Stadig uden for teltet da den nye brænder endnu ikke er kørt ind. Og stadig var der problemer med, at den pludselig overfueler og går i store flammer. Ikke et hit inde i teltet. Sascha gjorde det hjemligt i teltet, mens Jesper og jeg puslede udendørs. Jeg i min fangersuit der er fantastisk. Sascha der har taget tjansen som vandkoger var dog også lige ude og tage en koger som billedet viser. Snart var tre liter vand klar til aftensmaden som stod på Travellunch. Efter maden blev tændstikkerne fundet frem for at spille snyd. En øvelse i tillid da vi alle lå med hænderne dybt i soveposen. Den bestod Sascha tror jeg. Det var først flere dage efter at det gik op for hende, at man rent faktisk kunne have snydt. Snyd eller ej, Sascha tabte, sandsynligvis fordi hun ikke kendte de uskrevne regler - en erfaring rigere der. Hun tog revanche og læste højt fra en svensk minikrimi. Dog ikke mini nok til, at Jesper og jeg ikke nåede at falde i søvn. Det tog ikke mange sekunder. Jesper vågnede på et tidspunkt og prøvede at redegøre for handlingen og selvom jeg efter egen mening ikke havde sovet gav det no sense.

Det blev tid til at sove, men i samme tempo som Jesper og jeg faldt i søvn under oplæsningen, begyndte Sascha at fryse. Kulde fra neden lød det og vi måtte igen ty til at ligge på langs af underlagene med Jespers og mit Tough Skin underlag øverst og det kolde underlag ved fødderne. Jeg lå virkelig behageligt og jævnt på mit Tough Skin og havde en perfekt temperatur i min sovepose. Det var også kun -15 grader.

Næste morgen havde vi aftalt at stå op kl. 8 og jeg havde sat mit ur. Klokken 8.30 blev jeg vækket af Jesper. Jeg sov med ørepropper som sædvanlig, men de plejer at falde ud i løbet af natten. Denne nat havde jeg min nye OR hoddie på som går ned over ørene og så falder ørepropperne åbenbart ikke ud. Igen en erfaring rigere. Rollefordelingen var klar og vand skulle koges. Sascha var dog noget glad for sin sovepose og var først rigtig faldet i søvn kl. 6 - dehydrering og hovedepine. Dehydreringen skyldes måske, at nogen er for glad for at lave tissetests i sneen?

Hjemad igen. Sascha vandt pulken og det gik også godt for Sascha med pulken på slæb. Jesper mente ligefrem, at Sascha var hurtigere med pulk end uden. Hjemturen gik i friskt tempo og Jesper styrede vores 50/10 med hård hånd. Efter fem timer var vi tilbage ved mødestedet og klar til at blive hentet igen af Inuaraq og Hans Kristoffersen som viste sig at være Kristian K's far.

Hjemme på havnen var Jesper og jeg enige om at tage en gang kylling og pommes på Sømandshjemmet, mens Sascha var gået kold og takkede nej. Fatalt at misse et vigtigt restitutionsmåltid. Tassa - en god tur var slut.

/kasper