Af Sascha
Nå... lœnge undervejs er her starten på historien om et indlandsiskryds.
Det hele startede for mig før jeg overhovedet var klar over at jeg skulle krydse indlandsisen.. Jeg arbejder på Aasiaat Sygehus og her løb jeg ind i Ann-Sofie som efter et meget kort bekendtskab indviede mig i sine indlandsis planer, jeg var på det her tidspunkt helt sikker på at jeg skulle deltage i Arctic Circle Race og var slet ikke på indlandsissporet, tœnkt nok mest.. 'hmm, jaja, hold da op spœndende, det må jeg følge med i..' og så tœnkte jeg ikke så meget over det selv om Ann-Sofie mente det lige måtte vœre noget. Jeg var lige ankommet til Grønland og startet mit nye job og havde hovedet fyldt af nye indtryk fra arbejdet.
Uanset fulgte jeg med i Ann-Sofies planer. Hun var blandt andet i gang med at lœse en dagbogsberetning om to kvinder der krydsede med deres hunde for en del år siden, hver dag bød på nye interessante detaljer (mon jeg langsomt blev hjernevasket....?). Den ene dag var AS helt oppe og ringe over indlandsisen og den nœste dag helt nede i kœlderen fordi det nu så ud som om det ikke kunne lade sig gøre.. Det endte efter et par måneder med at AS meldte sig til en tur med et Norsk bureau, ikke helt det samme som drømmen om selv at arrangere... men når det nu ikke kunne vœre anderledes!
Jeg var stadig lige optaget af alt det nye og familie og veninde besøg.
En tilfœldig dag hvor jeg tilfœldigvis var til skigymnastik løb jeg ind i Kasper. Han har løbet ACR og jeg måtte lige høre ham om et par ting. Han lignede lidt Ann-Sofie, dvs han så lige så deprimeret ud... Han havde også planer om at krydse indlandsisen som var brast og det var i det hele taget noget lort.. OK så meget for de fif om ACR. Fortalte at jeg da kendte en anden deprimeret indlandsisfarer og at de da måtte mødes og se om de ikke kunne finde ud af noget, han lyste lidt op, og vi aftalte en telefonnummer udveksling dagen efter.
To dage efter mødte Ann-Sofie, Kasper, Jesper og jeg. Kasper og Jesper havde vœret i gang med planlœgning i noget tid. Jeg tœnkte jeg lige måtte høre hvad det her indlandsis gik ud på...
Så på et af Aasiaats kollegier til frugt og bordvin fra fornem karafel (som vœrten mindede os om ikke var en tisflaske..) blev de tre ret hurtigt enige om at de skulle krydse indlandsisen... Jeg lyttede.... Da vi kom ud konstaterede Ann-Sofie at jeg jo havde besluttet mig, jeg havde bare ikke sagt det højt!! JA - det havde hun så ret i. Dagen efter var jeg med på holdet. Esge en af Kaspers venner fra DK joinede også og SERMERSUAQ 2009 holdet var samlet.
Jeg sov herefter ikke i en uge ved tanken om hvad jeg nu havde kastet mig ud i... Drømte om isbjørne og glecherspalter.. Overlevede kort efter at fortœlle min kœre familie at jeg havde tœnkt mig at kaste mig ud i en seriøs ekspedition (om ikke andet det vildeste jeg endnu har begivet mig ud i) .. og så uden guide..
En uge efter mødtes vi til det første planlœgningsmøde i starten af november.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar